Dansk vindhistorie: Nu er det største havvindudbud nogen sinde skudt i gang
Af Det er 33 år siden, Danmark opførte verdens første havvindmøllepark.
Nu tages et stort nyt skridt, når der i dag sættes gang i Danmarkshistoriens største havvindudbud på 6 GW fordelt på seks parker beliggende i Nordsøen, Østersøen og Kattegat. Et udbud, der endda rummer noget helt nyt.
- Endelig kan vi trykke på knappen og åbne for Danmarkshistoriens største havvindsudbud. Med møller i hundredvis ruster vi os mod Putins sorte gas, og Danmark er i dag kommet tættere på at blive Europas grønne kraftcenter. Når møllerne snurrer, kan vi dække hele Danmarks strømforbrug med grøn strøm – og vi kan producere brint og grønne brændstoffer til skibe og fly, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.
Konkret har Energistyrelsen i dag åbnet udbuddet af seks havvindmølleparker. Udbuddene er i områderne Nordsøen I, Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø. Det sker som opfølgning på den politiske aftale om udbudsrammer fra foråret 2023.
Så meget som muligt
Parkerne skal levere mindst 6 GW, og der er som noget nyt frihed til at opstille så meget havvind på de udbudte arealer som muligt.
Udnytter markedet friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det resultere i etableringen af 10 GW havvind eller mere.
Mens noget af energien kan bruges i danske og europæiske stikkontakter kan andet understøtte det potentiale, Danmark har for at eksportere grøn brint til at omstille for eksempel transporten og industrien. Det spiller sammen med den aftale, der i begyndelsen af april blev indgået om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur.
Nu er det markedets tur
Nu er det op til markedet at byde ind og realisere projekterne. Virksomhederne skal nu byde på parkerne med en pris på, hvad de vil betale over 30 år til staten om året. Vinderen vinder retten til at etablere havvind på arealet. Derudover kommer staten til at have et medejerskab på 20 procent af de seks kommende havvindmølleparker.
- Vi kan nu give markedet grønt lys til at byde ind og tage del i Danmarks næste store vindeventyr. Det næste kapitel skal nu skrives og udføres af markedet, for det er dem, der skal sparke bolden i mål, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Etablering af havvind i den her skala indebærer meget store investeringer og tusindvis af grønne arbejdspladser. En havvindmøllepark på 1 GW forventes at kræve anlægsinvesteringer på cirka 16 mia. kr. og ifølge tal fra branchen fra 2020, vil en havvindmøllepark på 1 GW kræve cirka 9.500 personer (årsværk). Ikke alle arbejdspladserne vil dog være i Danmark.
Fakta
- Der udbydes 6 GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der er frihed til at etablere mere end minimumskapaciteten på 6 GW, potentielt 10 GW havvind eller mere.
- Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,7 GW.
- Det estimeres, at en havvindmøllepark på 1 GW medfører anlægsinvesteringer på cirka 16 mia. kr.
- Der indføres en række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed i projekterne.
- De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
- Koncessionsbetalingen kombineres med et statsligt medejerskab på 20 procent, som indebærer, at staten bliver minoritetsejer i hver af de udbudte havvindmølleprojekter.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
