23948sdkhjf

Dansk offshorebranche går i offensiven i Mellemøsten

Offshore Center Danmark promoverer dansk know how i Mellemøsten på energimessen WETEX i Dubai 13.-15. marts.
Danske virksomheder får en oplagt mulighed for at markedsføre sig over for energisektoren i Mellemøsten, når Offshore Center Danmark står bag et erhvervsfremstød i Dubai 13.-15. marts i kølvandet på handelsminister Pia Olsen Dyhrs besøg i landet tidligere på året.

Offshore Center Danmark og Generalkonsulatet i Dubai har således taget initiativ til en fællesstand for danske offshorevirksomheder på Mellemøstens største messe for energisektoren, WETEX 2012. Offshore Center Danmark og en række indbudte virksomheder deltager derfor for første gang på den internationale energimesse WETEX, der dækker energisektoren bredt fra olie og gas til bio- og solenergi samt vindenergi.

- Der er stor efterspørgsel efter virksomheder, som kan optimere olie- og gasproduktionen, ligesom der er en voksende interesse for andre energiformer i hele Mellemøsten. Det giver et godt udgangspunkt for et dansk erhvervsfremstød", siger projektkoordinator for internationalisering Jens Bollerup, Offshore Center Danmark.

Det kan forekomme som at sælge sand i Sahara at skulle hjælpe de arabiske lande med at udnytte deres energiressourcer, men danske virksomheder med Maersk Oil i spidsen er anerkendt internationalt for deres evne til at optimere produktionen og udnytte oliefelter, som er opgivet af andre. Derudover er der en voksende interesse for eksempelvis vindmølleenergi, bioenergi og andre energiformer, og her kan står Danmark også stærkt det globale marked", siger Per Tangsgaard Jensen.

Per Tangsgaard nævner blandt andet Masdar City i Abu Dhabi, en hel by under opførelse som et stort energi-eksperiment. Målet er, at byen og dens 40.000-50.000 indbyggere skal være forsynet udelukkende med vedvarende energi.

Gode muligheder

Virksomheder som ingeniørkoncernen Rambøll, transportvirksomheden Blue Water Shipping og nichevirksomheden Ocean Team Scandinavia er allerede etableret med repræsentationer i regionen, og i takt med Masdar City-projektet og udbygningen af energisektoren er der gode muligheder for mange andre danske virksomheder at få fodfæste i Mellemøsten, vurderer Per Tangsgaard Jensen.

- Deltagelsen på WETEX passer fint ind et erhvervsfremstød, efter handelsminister Pia Olsen Dyhrs besøg i Dubai for at medvirke til bygge bro mellem danske virksomheder og samarbejdspartnere i Mellemøsten. Og der er generelt gode muligheder for at opnå aftaler med de mellemøstlige energiselskaber.

Erhvervssatsningen i Mellemøsten er et led i en målrettet profilering af dansk know how på fem udvalgte internationale markeder. Udover Mellemøsten har Offshore Center Danmark efter samråd med centrets medlemmer udpeget Brasilien, Angola, Norge og Grønland som de øvrige markeder, og har i starten af 2012 udpeget Area Managers for hvert af de fem markeder. Der vil i 2012 og de kommende år blive taget initiativ til en lang række aktiviteter, som skal styrke danske virksomheders muligheder på de fem udvalgte markeder.

Der er fortsat mulighed for interesserede virksomheder at være repræsenteret på fællesstanden på WETEX 13.-15. marts. Kontakt venligst Offshore Center Danmark.

mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.672